Om

Velkommen til Børnehuset Troldehøj. Vi er normeret til 35 børn fordelt på 2 stuer. Vi er et åbent hus med en god atmosfære med plads til udfoldelse både inde og ude.

Børnehuset Troldehøj er beliggende i Ravnshøj 7 kilometer vest fra Frederikshavn. Børnene er inddelt i 2 grupper - Troldehulen med de mindste børn samt Klubben med de største børn. Der gives meget tid og rum til leg på tværs af grupperne, da dette resulterer i mange gode venskaber.

Natur, miljø, bevægelse og motorik er altid højt prioriteret hos os, og vi har en stor legeplads med mange muligheder for motorisk udfoldelse.

Vi har et godt samarbejde med dagplejen, hvor vi arbejder på at gøre børnenes overgang fra dagpleje til børnehave tryg. På samme måde samarbejder vi meget med den lokale skole og SFO for at lette overgangen fra børnehave til skole.

I det daglige arbejde lægger vi vægt på, at styrke det enkelte barns personlige og generelle udvikling. Vi tilstræber ligeledes at styrke det enkelte barn i, at det er noget særligt. Det er vigtigt for os at være nærværende og tydelige voksne, der respekterer barnet, og vi arbejder ud fra den anerkendende tankegang. Vi tilstræber at barnets hverdag i børnehaven er præget af tryghed, glæde og en forudsigelig hverdag men også med plads til spontanitet. Desuden prioriterer vi et ligeværdigt forhold mellem forældre og personale højt, og vi vægter samarbejdet og den daglige kontakt med forældrene i form af en åben dialog.

Vores ønske er glade børn, som trives og udvikles.

Se yderligere information i vores velkomstbrev:

Troldehøj velkomstfolder 2016.docxTroldehøj velkomstfolder 2016.docx